Tjen penge online på YouNow

By 5. november 2015Tjen penge

Tjen penge på Younow

Sværhedsgrad:

Sværhedsgrad

Tidsforbrug:

Tidsforbrug

Indtjeningspotentiale:

Indtjeningspotentiale

Gns timeløn

0
kr.

Pengepanel score:

Teknisk og kreativ måde at tjene penge på Pengepanel.dk.

Det er måske bare en 20-årig fyr, der sidder i sit soveværelse i sin badekåbe og snakker om alt og intet. Fra tid til anden afbryder han måske sin talestrøm for at besvare de indlæg der popper op på chatten lige til højre for videoen. Dette er YouNow. En side, hvor du ganske enkelt live streamer dit liv.

Der findes også videoer med lidt mere indhold. F.eks. en kunstner der filmer mens han/hun tegner, alt imens seerne kan kigge og stille spørgsmål til den anvendte teknik. Dette både indenfor tegne, male og håndværkskunst og indenfor musikken med guides til diverse instrumenter og teknikker.

Tjen penge på Younow

Men de fleste mennesker du møder på YouNow tilbyder intet andet end et lille kig ind i deres liv og medfølgende kommentarer.

Men hvorfor ville du ønske at dele dit liv med andre på den måde? Lade verden kigge med mens du kører i bil, spiser din morgenmad eller noget helt tredje? Måske nyder du bare at dele dit liv med andre. Eller måske går du efter de frynsegoder der sommetider følger med.

Hvis mange mennesker vælger at følge dine regelmæssige videoseancer, kan du faktisk tjene en del penge på YouNow.

Det er ikke YouTube

Det første du nok bider mærke i er, at det ikke er det samme som at lave youtubevideoer. Faktisk vil din video aldrig blive set igen.

På YouNow live streamer du. Der er ingen redigering eller omskydninger, du sætter blot dit kamera op og begynder at streame.

Samtidig finder du ingen reklamer på YouNow. Dette er et kæmpe plus for seerne, men for YouTuberne er indtægterne fra reklamerne essentielle for deres indtjening. Så hvordan tjener du egentlig penge på YouNow?

Du får drikkepenge. Hele din indtjening på YouNow hviler på drikkepenge, og du har ikke lov til at bede om dem, eller på anden måde opfordre til det.

Siden valgte at gå udenom reklamemodellen, for på den måde at sætte streamerne mere i fokus.

Seerne tjener digitale mønter, når de går ind og ser videoer på YouNow. Disse mønter kan de bruge til at købe barer, som de kan give videre til streamerne som drikkepenge. YouNow tager ca. 30% af drikkepengene før end de bliver delt med streamerne i ”rigtige” penge.

Hvor meget kan du tjene på YouNow?

Der er faktisk nogle, som lever udelukkende af de drikkepenge de får fra YouNow. For eksempel Tayser Abuhamdeh, en tidligere lagermedarbejder, tjener helt op til 1.000 dollars for 45-minutters streaming. En anden streamer droppede sit job som universitetslærer til 73.000 dollars årligt, da han fandt ud af, at hans indtjening fra YouNow kunne erstatte den løn.

Som du måske kan gætte dig til, så kræver det en del følgere og meget tid på skærmen, at tjene så mange penge. Abuhamdeh, som tjener 3 gange hans tidligere løn på YouNow, har 135.000 følgere og streamer sommetider i timevis.

En anden måde at tjene penge på din YouNow er ved at forvandle din succes til noget større.

The New York Time forudser, at en god håndfuld af 2016’s film vil være med skuespillere, som har haft deres debut på diverse sociale medier.

Duoen ’Benny and Rafi Fine’ fik deres egen tv-serie efter deres succes på YouTube.

Flere og flere tv-reklamer er begyndt at benytte sig af diverse hjemmevideoer.

Uanset hvordan du måske føler omkring ham, så har du sikkert glemt, at Justin Bieber blev opdaget på YouTube.

Selvom det indtil nu især har været YouTube, som har udklækket diverse stjerner, så er det slet ikke utænkeligt at YouNow snart vil give deres andel.

Sådan kommer du i gang

Opret en gratis profil på YouNow, download appen og du er klar til at streame.

Men for at tjene penge, er du nødt til at blive YouNow Partner. Det kræver at du:

  • Streamer mindst to gange om ugen
  • Sar et gennemsnit på 500 seere

Følger reglerne:

  • Skad ikke dig selv eller andre
  • Behold tøjet på
  • Ingen hadetaler eller mobning
  • Del aldrig dine kontaktoplysninger
  • Bed aldrig om drikkepenge
  • Overhold copyrights
  • Efterlign ikke andre brugere

Vil Younow holde?

Har du planer om at blive en internetstjerne og tjene en sørens masse penge, skal du måske overveje at starte nu.

I juni brugte seerne mellem 1,5 og 2 mio. dollars på at dele digitale drikkepenge ud, hvoraf siden beholdt de 30%. Men du finder også en del skeptikere, der mener at modellen er uholdbar i længden.

Nogle skeptikere forudser, at YouNow på et tidspunkt vil være tvunget til at skifte over til reklamemodellen i stil med YouTube. Hvis dette sker, vil du stadig have mulighed for at tjene penge på de reklameindtægterne.

Hvis siden fortsætter efter samme model, og seerne på et tidspunkt stopper med at give drikkepenge, vil siden formegentligt lukke ned indenfor nogle år.

Så tjen pengene nu og gør som de fleste andre YouNow streamere; behold din YouTube side for en sikkerheds skyld.

Hvem står bag?

Mit navn er Kalle, og jeg har testet nærmest alle måder at tjene penge online

kalle-jensen

Kalle Jensen
Stifter af siden

Leave a Reply