Tjen penge som en webudvikler

Tjen penge som en webudvikler

En karriere inden for webudvikling kan være utrolig belønnende, men mange eksperter i branchen bliver trætte af at arbejde for en arbejdsgiver, dagen lang. Det er derfor mange webudviklere vælger at starte deres egen forretning, og arbejde som freelance webudvikler for flere klienter. Lige meget om du tænker på at sige op fra en fuldtidsposition, for at arbejde og tjene penge som en freelancer eller arbejde deltid som en freelancer for at tjene ekstra penge, er der nogle ting som du er nødt til at vide, for at få succes. Læs videre for at lære alt du behøver at vide, for at klare dig i freelance webudvikler-verdenen.

Potentielle indtjeninger som en freelancer

En af de første ting folk undrer sig over når de overvejer at tage springet og blive en freelancer er ofte, hvor meget de kan tjene ved at arbejde for dem selv, i modsætning til at arbejde for en arbejdsgiver.

Freelancere ses typisk i industrien som erfarne eksperter, folk som udmærker sig inden for branchen og derfor er i stand til at tilbyde deres services, direkte til offentligheden. Traditionelt ser man freelancere, som værende eksperter, der kan blive hyret af virksomheder til et specielt projekt, relateret specifikt til webudvikling.

På den anden side ses ansatte, gennem historien, som altmuligmænd. Selv hvis deres jobtitel er webudvikling, forventes det af mange ansatte at de har evner inden for grafisk design, viden inden for internet markedsføring og erfaring med webudvikling, og er bedt om at klare en bred vifte af opgaver.

Ifølge den traditionelle model, var freelanceres arbejde typisk vurderet højere end freelancere. Som erfarne eksperter var de i stand til at opkræve en meget højere pris, end hvad en ansat ville tjene på at arbejde en almindelig dag på et kontor. Det at freelancearbejde tager kort tid, og at freelancere ikke koster arbejdsgivere den samme mængde penge i forsikring, arbejderkompensation og andre udgifter, bidragede også til at freelancere tjener en højere timeløn.

I dag har verdenen af internetarbejdere og konkurrencedygtige online freelance markedspladser, medført at den traditionelle betalingsmodel har ændret sig en smule. Freelancere bliver stadig betalt mere end deres ansatte modparter, men forskellen mellem størrelsen på deres løn er faldet en smule. For at tjene flere penge som en freelancer, end du gør som en ansat, er du nødt til at bruge en masse tid og anstrengelser; men det er dog muligt.

Hvor meget du kan forvente at tjene

Der er ikke noget præcist svar på spørgsmålet ”Hvor meget kan jeg tjene som en freelance webudvikler?”. Statistikker, samlet af hjemmesiden salary.com, estimerer at medianindkomsten for webudviklere der arbejder som ansatte, er 340.576,22 kr. til 507.525,34 kr., baseret på erfaring, hvilket betyder at halvdelen af arbejderne inden for dette erhverv, tjener mindre end det beløb, og den anden halvdel tjener mere end det beløb.

Det er ikke let at finde informationer, omkring hvor mange penge freelancere tjener. Du kan finde nogle folk der blogger om freelance webudvikling, og påstår at tjene mere end 667.796,50 kr. om året, ved at arbejde som en freelancer, men de fleste folk vil tjene mindre end det.

I løbet af dine første år i branchen, når du arbejder på at opbygge et klientel, bør du regne med gennemsnitligt at tjene 146.915,23 kr. til 300.508,43 kr. årligt. Mere erfarne freelancere kan hive 367.288,08 kr. til 587.660,92 kr. hjem, pr. år. Din geografiske placering kan have en indflydelse på din løn, især hvis du leder efter klienter i dit lokale område, i stedet for på nettet. Udviklere der bor i storbyer og i stater hvor det er dyrere at bo, vil normalt tjene mere pr. år.

Anden kompensation

Løn er den type kompensation, som de fleste folk tænker på først, når de tænker på hvor mange penge det er muligt at tjene som en freelance webudvikler. Der er stadig andre former for kompensation, som du kan modtage, ved at arbejde i branchen.

En måde, hvorpå freelancere muligvis bliver kompenseret uden for lønnen, er med gratis annoncering. Du må måske placere en annonce på din klients hjemmeside, eller få dem til at markedsføre dig på en eller anden måde, for at hjælpe med at mindske dine markedsføringsomkostninger. En anden form for kompensation er, at handle for tjenesteydelser eller varer. Freelancere er muligvis i stand til at få store besparelser på software, computere, periferiudstyr og andre nødvendigheder, for at gennemføre projekter i bytte for rabatter på deres tjenesteydelser, ellers er de måske i stand til at bytte deres tjenesteydelser for andre professionelle tjenesteydelser, som revision eller bogføring.

Mens disse typer af udvekslinger og frynsegoder ikke øger din løn, som en freelance webudvikler, gør de måske dine driftsomkostninger mindre, og tillader dig at beholde flere penge i din lomme. Når du forhandler med klienter, så husk at tænke på byttehandler og rabatter, som en måde at øge dit indtjeningspotentiale gennem alternativ kompensation.

Tjen penge som en webudvikler

Tilføjede tjenesteydelser

I Danmark vil mange virksomheder gerne have webudviklere til at lave mere, end bare basal webudvikling, selv hvis de vælger freelance-arbejde i stedet for at hyre ansatte. Derfor bærer webudviklere i dag flere hatte, ved også at arbejde som grafiske designere og indholdsskribenter.

Mens du måske ikke ønsker at udvide dine tjenesteydelser til at omfatte mere end webudvikling, kan der være mange fordele i at gøre det. Hvis en virksomhed ikke behøver at hyre flere freelancere for at gennemføre et projekt, vil de sandsynligvis være villige til at betale mere, hvilket giver dig chancen for at tjene mere fra hvert projekt, du gennemfører. Du vil selvfølgelig være nødt til at bruge mere tid på hvert projekt, for at gennemføre alle trinene så godt som du kan.

En anden fordel ved at udbyde tilføjede tjenesteydelser, er konkurrencedygtighed. Hvis du er i stand til at tilbyde alle de tjenesteydelser der kræves for at få sat gang i en hjemmeside, vil du måske være i stand til at sikre forretningen nye klienter, ved at skille dig ud fra dine konkurrenter. Dette er specielt vigtigt når du først begynder, og er nødt til at arbejde hårdere for at få nye klienter, end en mere erfaren freelance webudvikler.

Vigtige ting at huske på omkring freelancing

Før du begynder at tjene penge som en freelance webudvikler, er det vigtigt at forstå, at arbejdet ikke altid er konsekvent eller stabilt. Du kan forvente dine arbejdstimer, den mængde penge du tjener og betingelserne for udbetaling, at variere fra projekt til projekt. Hvis du er en der ikke kan håndtere usikkerhed, finder du måske ud af, at det at arbejde som en freelance webudvikler, ikke er det bedste valg for dig. Lad os tage et kig på nogle af de variable, der altid ændrer sig for freelance webudviklere:

Timer

En af de største fordele ved at være en freelancer, i de fleste folks syn, er evnen til at bestemme din egen arbejdsplan, og arbejde når du har lyst. Mens det er rigtigt at, det at være din egen chef betyder at du har mere fleksibilitet, er sandheden at du sandsynligvis vil ende med at arbejde mere, ikke mindre, end du gør på nuværende tidspunkt.

Når du først begynder at arbejde som en freelancer, vil du have brug for at gennemføre projekter hurtigt og yde en enestående service, for at hjælpe med at få din forretning til at vokse. Dette betyder at du vil være nødt til at besvare telefonopkald og e-mails hurtigt, og at du muligvis også vil være nødt til at arbejde meget over. Det er ikke usædvanligt for freelance webudviklere, regelmæssigt at bruge 9 til 12 timer om dagen, og nogle arbejder de opslidende tider hver dag i ugen.

Den gode nyhed er, at så snart din forretning vokser og du har flere folk der ønsker at du arbejder for dem, så er det muligt at vedligeholde en bedre balance mellem arbejdslivet og livet. Du vil være nødt til at have gå på modet, for at komme gennem det hårde arbejde, der kommer ved at opbygge din forretning og få nye klienter gennem henvisninger og markedsføring.

Betalinger

En anden ting der kan variere for en freelancer, er hvordan man bliver betalt, og hvornår præcist de bliver betalt for et produkt. Når du begynder som en freelancer, er du sandsynligvis nødt til at følge de betalingsbetingelser, som de ønsker, for at være sikker på at du sikrer deres forretning.

Ofte vil virksomheder ikke betale dig før du har gennemført arbejdet. På denne måde er de garanteret at du vil gennemføre projektet; dog risikerer du at de måske ikke vil betale dig, eller inden for retmæssig tid. Virksomheder kan også blive enige med dig om, at de betaler dig en del af det når du starter, og derefter betaler dig resten når arbejdet er udført, eller at de betaler dig mindre beløb undervejs, som projektet skrider frem.

Der vil sandsynligvis være tider, hvor du ikke modtager en regelmæssig indkomst, på grund af betalingsplanerne, som du aftalte med dine klienter. Dette gør det vigtigt at forsøge at vedligeholde en opsparingskonto, for at hjælpe med at dække forretningsudgifter og personlige udgifter.

Betalingsmetoden kan også variere. Mange freelancere foretrækker at bruge PayPal til at acceptere betaling fra klienter, men kontanter og checks kan også benyttes. Bankoverførsler via Western Union er måske bekvemmeligt, men de kræver et gebyr. Du kan også oprette dig til at tage imod kreditkort, men igen, det betyder at du vil være nødt til at betale penge for at modtage betaling fra dine kunder. Det er vigtigt at overveje tilgængeligheden af midler, når du diskuterer betalingsmetoder. Nogle former for betaling kræver muligvis en venteperiode, eller at de holder på pengene før du kan få adgang til dem.

Andre overvejelser

Tjen penge som en webudviklerAt være en freelancer kan være meget belønnende, og mange webudviklere som har gået fra at være ansatte til at være freelancere, vil fortælle dig at de er glade for at de tog den beslutning, og at de ville gore det igen hvis de fik chancen.

Freelance-arbejde kan stadig være meget stressende. Klienter kan være ubeslutsomme og anmode om at du kigger arbejdet igennem flere gange, før de accepterer dit færdige arbejde. Dette betyder at man kommer til at arbejde flere timer, og ofte skærer ned på din timeløn, når arbejdet endelig er færdigt.

Pkus at familie og venner kan bidrage til stress. De forstår måske ikke helt at du arbejder hjemmefra og regner med at du har tid til at gøre ting for dem, eller endda bare snakke i telefon med dem, når du arbejder. Det er en god idé at fastlægge forventninger med dem omkring dig, før du begynder tjene penge hjemmefra for at sikre at der er grænser, og at alle forstår hvad du forventer og behøver for at få succes.

Mens det at være en freelancer eliminerer det at adlyde en chef, eliminerer det ikke stress. Du er den eneste der er ansvarlig for at holde dine klienter tilfredse, og du vil ikke have en overordnet som kan rådgive dig. Plus at du, i de fleste steder, selv vil skulle klare alle jobbets aspekter, uden at have et hold omkring dig til at dele arbejdet med, og støtte dig.

Udover stressen, så fjerner freelance-arbejde også noget af den luksus, som du måske tog forgivet, ved at være en ansat. Du vil ikke længere modtage opmuntring, bonusser og frynsegoder fra din arbejdsgiver, og du vil være ansvarlig for dine egne fordele, som ellers plejede at være med i ansættelsen. Når du er syg, eller nogen I din familie dør eller har brug for lægehjælp, kan du ikke tage en sygedag eller en personlig dag, og blive betalt. Hvis ikke du arbejder, tjener du ikke penge.

Måder at øge dine indtægter

Der er et utal af måder hvorpå webudviklere kan skaffe en ekstra indkomst, og opmuntre til gentaget forretning fra klienter. Nogle idéer til at tjene flere penge online som en freelance webudvikler, inkluderer:

Sæsontilpaning

Mange virksomheder kan godt lide at ændre udseendet af deres hjemmesider, ved forskellige tidspunkter på året, da det holder deres hjemmeside beskæftiget, og kan også hjælpe med SEO. Du kan tjene penge på dette, ved at tilbyde sæson-services, pakker der inkluderer omdesign, baseret på den nuværende sæson eller helligdag. Hvis du tilbyder pakker, som binder flere services sammen, kan du også inkludere annoncerings- og markedsføringsstøtte, relateret til sæsonen.

En anden add-on er personlig e-kort-design. Tilbyd klienter et personligt tilpasset e-kort, som de kan sende til deres e-mail distributionslister, som en sæsonmæssig hilsen. Kortene kan bare sende en hilsen, eller indeholde en kupon eller en rabat, for at opmuntre til forretning.

Prøv at tilbyde en sæsonmæssig servicepakke, som inkluderer omdesign og tilføjede services, til et bestemt antal helligdage om året, og send klienter en regning hver måned, kvartal eller som et engangsbeløb for servicen, så de vil fortsætte med at bruge den.

Hosting

Ved at tilbyde web hosting services kan give en ekstra indtægtsstrøm for din forretning. Mange hosting-virksomheder tilbyder videresalgsplaner, hvilket gør dig i stand til at lave pakker, som du kan tilbyde klienter. Du kan kræve forskellige priser for diskplads, mængden af båndbredde, tilføje e-mail-konti og mere. Så kan du sende dem en regning for tjenesten hver måned, hvert kvartal eller årligt. Dette vil ikke kun give dig en konsistent indtægt, men det vil også eliminere stressen der kan komme ved at hjælpe klienter med at finde tredjeparts web hosting tjenester, og skulle arbejde med de tjenester selv.

Brug nej når du forhandler

Nogle gange, når du forhandler med klienter, er det bedste ord at sige ”nej.” Nogle gange vil det, at vise at du er villig til at forlade bordet på grund af et bestemt punkt i diskussionen, opmuntre en potentiel eller tidligere klient til at acceptere dine krav. Du vil blive overrasket over hvor mange klienter der pludselig vil blive villige til at betale din anførte pris, når du giver dem et solidt, nej, under samtaler.

Som en ny freelancer, er du nødt til at være meget forsigtig, med at love for meget. Når du er ivrig efter at sikre dig noget forretning, griber du måske chancen for arbejde og er villig til at acceptere en sindssyg deadline, eller at acceptere en nedskæring i din løn; men hvis du så ikke kan gennemføre arbejdet til tiden, eller være nødt til at springe over hvor gærdet er lavest, på grund af den lave pris som kunden har betalt, vil du ikke gøre et godt indtryk på klienten. Dit ry kunne blive ødelagt, og du vil ikke have fordelen af at have en god reference at give til potentielle klienter.

Når du er i forhandlinger med klienter, er det vigtigt at være realistisk, uanset hvor meget du har brug for arbejdet. Tænk på at love mindre og præstere mere. Tillad dig selv mere tid, som du mener, du virkelig får brug for, så du kan overraske dine klienter med en tidlig levering. Hvis du ikke ærligt kan sige, at du kan fuldføre det arbejde, de beder dig om at lave, med den tidsplan de kræver, så bare sige nej. Det er bedre at gå væk og miste chancen for at lave arbejdet, end det er at sige ja og derefter ikke leve op til dine løfter.

Tjen penge som en webudvikler

At sælge din service og dit arbejde til andre

Som web-udvikler vil der være mange gange, hvor dine kunder ender med ikke at kunne lide noget, som du har arbejdet hårdt på og som fungerer godt. Du kan gå fra et møde, hvor du bliver bedt om at starte fra bunden, hvilket efterlader dig med timevis af spildt arbejde med en hjemmeside, der ikke vil blive brugt.

Eller var disse timer spildt?

Du kan faktisk sælge hjemmesiden til en anden og stadig opnå en fortjeneste på det. Mange virksomheder og endda andre webudviklere vil muligvis købe dit arbejde for at bruge det som skabeloner eller layouts. Scripts, grafik og vejledninger kan muligvis også blive solgt igen, så før du sletter en fil og glemmer alt om den, så se efter måder hvorpå du kan lave det om til nogle penge. Der er endda hjemmesider, som gør det muligt at sælge webskabeloner og layouts i en online butik for at tjene royalties på hvert køb. Ikke alene kan disse sider giver ekstra indtægtskilder, men de vil også inkludere dit navn, som kan hjælpe med at øge din synlighed og hjælpe dig med at tiltrække nye klienter.

En anden måde at sætte ubrugt arbejde i brug er, at give det til en klient eller en potentiel klient, gratis. Du undrer dig nok over hvorfor du skulle gøre dette, men sandheden er, at du stadig kan tjene penge på transaktionen, selvom du ikke opkræver betaling for selve skabelonen. Her er nogle måder, du kan gøre det på:

  • Yd en service til at tilpasse den gratis skabelon, ændre grafikken, ændre layoutet og tilføje tekst til en bestemt virksomheds behov.
  • Tilbyd en grundlæggende skabelon gratis og så giv bonusskabeloner eller layout for et ekstra gebyr. Der kunne tilføjes widgets, funktionaliteter eller funktioner i bonus-versionen, som klienter vil være villig til at betale penge for.
  • Giv din klient mulighed for at få ekstra services mod betaling. Du kan opkræve penge for at sætte det op og installationen, for søgemaskineoptimering eller andre tillægsydelser, der gavner dem med deres nye hjemmesider.
  • En anden måde, hvorpå sådanne gratis ting kan hjælpe, er ved give gentaget arbejde eller henvisninger. Folk elsker at få ting gratis og føler måske at de skylder dig noget i fremtiden, hvilket gør det muligt for dig at få henvisninger eller gentaget
  • Tilpasningstjenester. Vi var kort inde på dette under punktet ovenfor, men tilpasningstjenester kan være en god måde at øge din indtægt på. Der er et par forskellige typer af klienter, der kunne være interesserede i at købe en hjemmeside-layout eller skabelon, herunder:
  • Udviklere, der er nye i branchen og stadig forsøger at opbygge færdigheder. Hvis disse personer har brug for en hjemmeside med en funktionalitet, som de ikke ved hvordan man tilføjer, kan de kigge efter noget, de kan købe.
  • Store virksomheder og små forretninger, der ønsker at starte eller opdatere deres hjemmesider billigt.
  • Udviklere og virksomheder, der er alvorligt tidspresset og ikke kan vente med at gøre arbejdet selv eller betale en anden for at gøre det.

Uanset hvorfor folk vælger at købe skabeloner, er de nødt til at tilpasse designet for at det passer til deres behov. Du kan tilbyde at gøre dette arbejde for dem, for at spare dem tid og besvær. Når du sælger skabeloner online, så sørg for at fremme denne service ved at sige, at du vil kunne foretage ændringerne meget hurtigt, fordi du var den der har lavet det. Sørg for at give et link til din hjemmeside, e-mail-adresse, Skype oplysninger eller en anden måde at kontakte dig på.

Tilpasningsarbejde vil ikke betale så meget som webudviklingsarbejde, men de kan være en god måde at supplere din indkomst og at få fast arbejde som en freelance webudvikler.

Undervis

I dag ønsker mange mennesker at arbejde som webudviklere eller forsøge at oprette deres egen hjemmeside. Derfor er der en tilgængelig mulighed, for kyndige eksperter på området, at tjene penge ved at levere denne information til andre. Nogle af de mest almindelige typer af træning og vejledninger omfatter:

  • Vejledninger i at bruge CSS
  • Vejledninger i at bruge Photoshop
  • Vejledninger i at bruge Dreamweaver
  • Vejledninger i at bruge Illustrator
  • Vejledninger i at bruge Java og Java Script
  • Vejledninger i at bruge HTML og PHP programmeringssprog
  • Vejledninger i at bruge Drupal
  • Vejledninger i at bruge WordPress
  • Vejledninger i at bruge CMS
  • Vejledninger i at bruge Facebook
  • Vejledninger i at bruge YouTube
  • Vejledninger i at bruge Twitter

Når du er midt i perioder med kun lidt arbejde, så prøv at skriv nogle få vejledninger. Du kan tilbyde dem som en e-bog på din hjemmeside, eller gennem en markedsplads som Amazon eller Apple iBookstore. Der er også tredjepartssider der sælger vejledninger direkte til offentligheden. Du kan endda tilbyde webinarer omkring forskellige emner, inden for webudvikling.

Prøv freelancing-sider

Hvis du støder ind i en langsom periode, kan du gøre brug af freelance-hjemmesider for at få forbindelse til nye klienter og finde arbejde. Nogle af de mest populære sider omfatter:

Nogle af disse sider tillader dig at gennemse projektlister fra klienter, der er på udkig efter en webudvikler til at udføre et bestemt job. Du kan læse beskrivelsen og derefter sende et bud, der beskriver hvad du vil gøre til den pris og hvad dine unikke kvalifikationer er. Andre hjemmesider tillader dig at annoncere en tjeneste, for et angivet beløb. Så kan folk, der har brug for hjælp til webdesign, købe tjenesten.

Uanset hvilken type af freelance-hjemmeside du er på, vil du skulle betale provision til hjemmesiden eller en del af prisen for dit projekt, til fordel for brug af hjemmesiden eller betale et månedligt gebyr for at få adgang. Men disse hjemmesider kan dog stadigvæk ofte give konstant arbejde, uden at du skal investere en masse i markedsføring. På grund af dette er de ofte prisen værd. Bare sørg for at orientere dig om priserne eller procenterne, opkrævet af hjemmesiden, og sæt dine priser for klienter i overensstemmelse hermed.

Tænk ud af boksen

Når det handler om at finde klienter og få noget forretning, er du ofte nødt til at være kreativ i freelance webudviklings-verdenen. Blot det at oprette en hjemmeside og sige at du er tilgængelig til at arbejde, vil ikke bringe dig de indtægter du har brug for, for at være få succes som en fuldtids-freelancer.

Markedsføring vil være afgørende for din succes, især i starten. Nogle af de måder, du kan markedsføre på, omfatter:

Direkte post

At sende flyers til virksomheder i dit lokale område, eller sammensætte en e-mail-distributionsliste at markedsføre til, kan hjælpe dig med at kontakte klienter direkte.

Henvisningsgrupper

Henvisningsgrupper er klubber eller organisationer, der omfatter folk fra forskellige erhverv, der mødes på regelmæssig basis. De diskuterer deres forretninger og deres tjenester og får viden om, hvad medlemmerne laver. Derefter nævner de andre medlemmers tjenester for deres klienter og kunder, for at hjælpe dem med at få noget forretning. Med disse grupper, forventes det af dig, at du også giver henvisninger til andre gruppemedlemmer.

Opmuntre til henvisninger

At give dine nuværende kunder frynsegoder eller rabatter i bytte for henvisninger, er en anden kreativ måde at få forretning, som freelance webudvikler. Mund-til-mund-henvisninger er en af de mest effektive former for reklame for enhver, der arbejder som freelancer.

Fortsæt altid med at lære

Du ved, at webudviklings-verdenen vokser konstant. Ny teknologi indføres hele tiden, og tendenser i hvad der er på mode inden for webdesign, kommer og går. Hvis du ønsker at være en succesfuld freelance webdesigner, skal du holde dig ajour med alle de ændringer, der finder sted i branchen.

At tage seminarer og lektioner, og øve dine færdigheder, kan hjælpe dig med at blive en ekspert inden for flere områder. Dette vil tillade dig at differentiere dig fra dine konkurrenter, og øge dine chancer for at blive den webudvikler, som dine potentielle kunder vælger.

Husk på, at du ikke vil blive betalt for træning og uddannelse, som freelancer. Det er et frynsegode, som kun ansatte modtager. Derfor bliver du muligvis nødt til at afsætte noget af din personlige tid, til selvudvikling; resultatet kan dog være det hele værd.

Gør det til en vane, regelmæssigt at lære noget nyt, som én gang om måneden, én gang hvert kvartal eller to gange årligt. Når du surfer på nettet, så læs artikler for at lære mere om tendenserne inden for webudvikling, og abonnér på industripublikationer for at holde dig ajour med ændringer.

Netværk

Tjen penge som en webudviklerSom freelancer vil du arbejde for dig selv i et kontor, sandsynligvis placeret i dit hjem, men det betyder ikke, at andre mennesker ikke vil være vigtige for din forretning. Som tidligere nævnt, kan henvisninger være utroligt effektive værktøjer til at få dit klientel til at vokse, så det er vigtigt at du opbygger et stærkt netværk. Deltag i netværksbegivenheder og mixere online, eller blive involveret i online grupper for freelancere. Dette vil ikke blot give dig muligheden for at få henvisninger, men det vil også forbinde dig med andre folk, som forstår de forsøg og prøvelser der er, ved at være selvstændig. Du kan dele idéer og give hinanden støtte.

Overraskende nok kan det, at være forbundet med nogle konkurrenter, også være gavnligt. Når du skal give afslag på arbejde fra en klient, er det rart at kunne give dem navnet på en anden webudvikler, som du er sikker på vil gøre et godt stykke arbejde. Gør dette et par gange, og du kan blive overrasket over at modtage et opkald fra en potentiel klient, der blev henvist til dig af din konkurrent. Plus, vil det, at have et netværk med andre webudviklere, give dig en fornemmelse for hvilke typer af tjenester, andre i din branche tilbyder.

Konklusion og nogle sidste ord med på vejen

Så mulighederne for at tjene penge som en freelance webudvikler, er meget gode. Markedet og efterspørgslen på freelance webudviklere stiger, og hvis du angriber markedet med den rette tilgang, er der gode penge at tjene.

Webudvikling er ikke det eneste, du kan tjene penge på, som en freelancer. En anden meget populær made at tjene penge på som en freelancer, er en virtuel assistent. Her arbejder du simpelthen bare som en assistent online, og det kan også være som en webudvikler.

Hvis du er interesseret i at se andre måder at tjene penge på, så bør du tjekke vores side, med alle online indkomstmetoder vi kender til

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *